Vi bruger cookies til at drive vores hjemmeside, indsamle statistik og målrette markedsføring.
Ved at fortsætte brugen af hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere
Fri lev. kr. 599 (postnr. 1050-2970, 3450-3460, 3500-3540, 4000 og 4600) Fri lev. kr. 999 (Pakkeshop) Fri lev. kr. 1.399 (Privat) Sendes indenfor 1-3 hverdage
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
Spørgsmål til vores vin?
Vi besvarer normalt alle henvendelser indenfor max. 24 timer.

Hidalgo Oloroso Seco Villapanes Sherry

Hidalgo Oloroso Seco Villapanes Sherry
Vejl. udsalgspris   420,95 DKK
Pris ved 1Stk (Før 420,95)315,71 DKK

Antal
Køb
Lager :
Få på lager 
Lev. :
1-3  dage
Varenummer :
0820
Indhold :
75 cl
Vægt :
1,4  Kg.
Om produktet
Spørg os
Anmeldelser

“Complex, warm spicy nose, with toffee, nuts and orange peel. The palate is intense, concentrated and spicy with nutty notes and a powerful, expressive personality. The finish is eternal.”

Villapanés er navnet på Emilio Hidalgos mest lagrede aftapning af tør oloroso. Den kommer fra samme solera som ’Gobernador’ men har en noget højere gennemsnitsalder. Med en gennemsnitsalder på ca. 20 år er der fuld smæk på lagringsaromaerne med koncentration, kompleksitet og længde i referenceklassen. Der tappes hvert år kun ganske lidt af denne tørre raritet for at holde den høje gennemsnitsalder.

Lad være at servere Villapanés Oloroso for svigermor i et anfald af misforstået godhed – gem den i stedet til klubben med det hemmelige håndtegn, så ingen af de dyrbare dråber går tabt på dem, der alligevel ikke sætter pris på denne kunstform. Michael Kvium er også stor kunst – bare ikke for alle.

Duft og smag har intense, dybe aromaer med valnød, rancio, mahognibord, appelsinskal, tørrede dadler, figner, korender, blid røg og smørristede svampe/umami. En dejlig syre holder kæden stram og giver i rette hænder denne sherry bred gastronomisk anvendelse.

Dette er kraftig vin med 20% alkohol og stor, stor intensitet i duft og smag. Alt i alt en udfordrende madvin, men prøv den til en iberisk, ekstra-lagret hård ostetype, de vellagrede, lufttørrede iberiske skinker, til røget makrel, røget fisk med svampethe, stegt fisk med smørristede svampe, til en intens consommé eller som en superlativ meditationsvin.

Vi anbefaler en serveringstemperatur på 14-15 grader og et godt hvidvinsglas, der modsat de antikke 'fingerbøl', faktisk formår at indfange vinens fantastiske aromaer.

Har du spørgsmål til denne vare?

Vi svarer så hurtigt vi kan. På alle hverdage kan du forvente svar indenfor 24 timer.
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Kunder købte også