Vi bruger cookies til at drive vores hjemmeside, indsamle statistik og målrette markedsføring.
Ved at fortsætte brugen af hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere
Fri lev. kr. 599 (postnr. 1050-2970, 3450-3460, 3500-3540, 4000 og 4600) Fri lev. kr. 999 (Pakkeshop) Fri lev. kr. 1.399 (Privat) Sendes indenfor 1-3 hverdage
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
Spørgsmål til vores vin?
Vi besvarer normalt alle henvendelser indenfor max. 24 timer.

Riecine Gran Selezione Vigna Gittori 2019 (Ø) Chianti Classico

Riecine Gran Selezione Vigna Gittori 2019 (Ø) Chianti Classico
Vejl. udsalgspris   742,95 DKK
Pris ved 1Stk (Før 742,95)557,21 DKK

Pris ved 6Stk (Før 742,95)557,21 DKK

Antal
Køb
Lager :
På lager 
Lev. :
1-3  dage
Varenummer :
0834
Indhold :
75 cl
Vægt :
1,5  Kg.
Om produktet
Spørg os
Anmeldelser

Druer
100 % Sangiovese
Udmærkelser
97/100 point Decanter
“…a true beauty…a glorious demonstration that the category isn’t solely reserved for muscle-bound powerhouses”

96/100 point James Suckling
“Fullbodied with seamless tannins and a very, very long finish. A benchmark Gran Selezione. Structured, yet fine at the same time. Drink or hold.”

Wine & Spirits Magazine kårede den til bedste gran selezione i årgangen og skrev så pænt om den, at man næsten rødmer:
"Riecine’s 2019 Chianti Classico Gran Selezione Gittori shows deep and layered flavors derived from old vines rather than new wood, the fresh fruit tones underlined by a cool minerality and lifted by scents of lavender and thyme. It was the best Grand Selezione we tasted this year, joining Riecine’s Chianti Classico 2019 Annata and Riserva wines, which also led their categories."

Dette er debutårgang for Riecines enkeltmarks-gran selezione på 100% sangiovese; og hvilken debut! 2019 er en fremragende årgang i Toscana med både elegance og friskhed.

Riecine er en lille, økologisk topproducent beliggende i Gaiole med chianti classicos højest beliggende marker. Vinmager siden 2016-årgangen, Alessandro Campatelli, har via brugen af maceration carbonique, forlænget maceration og brugen af naturgær løftet vinene et hak med mindre fadtryk og mere klarhed i udtrykket – hjulpet kyndigt på vej af assisterende ønolog, Carlo Ferrini.

Vigna Gittori ligger i 500 meters højde mellem Riecine og Gaiole by, tæt beplantet med 50 år gamle sangiovese-stokke. I netop 2019 købte RIecine marken efter at have lejet den gennem 20 år. Den er ekstraordinært kalkstenet med et højt indhold af jernoxid og er grundet det lave indhold af organisk materiale meget lidt produktiv.

Druerne blev i september og ind i oktober håndhøstet og dobbeltsorteret, derefter skånsomt macereret en lille måneds tid med naturgær i åbne 'Nomblot' betonkar. Efter presning er årgangens beskedne ca. 2.500 liter lagret yderligere 24 måneder på fire ældre tonneau af fransk eg og efterfulgt af flaskelagring indtil frigivelse.

Vinen er essensen af sangiovese med æteriske kirsebær, jordbær, tranebær, potpourri, jod; holdt flot sammen i en svævende stil med grusede mineraler, en rank syre og forbløffende blide, fine tanniner.

Denne topmodel handler på befriende vis ikke om bamset monsterfrugt men om finesse. Vil man have power i tætvævet bordeauxstil, så er alternativerne utallige. Giver man vinen tid og opmærksomhed, vil man, hvis man har den rette vinhumor, skatte dens feminine, luftige stil, der hører til i samme kategori som god bourgogne, mens prisen kun er derhen ad!

Da det er første version af vinen, skal man være varsom med forkromede løfter om holdbarhed, men man kan konstatere, at Riecines andre vine er både langtidsholdbare og lagringsværdige.

Nydes af gode, rummelige glas, serveret ved 15-18°.

Har du spørgsmål til denne vare?

Vi svarer så hurtigt vi kan. På alle hverdage kan du forvente svar indenfor 24 timer.
Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Kunder købte også